I 2020 gik Tine Bagger fra at være medarbejder til at blive leder for de samme kollegaer. Her følte hun sig hurtigt alene, afvist og uønsket. Alt sammen en følelse hun på ingen måde står alene med.
Af Anders Lang Jensen
Alt er i princippet, som det plejer at være. De rejser sig fra frokost, tager jakker på og går af sted på den daglige korte gåtur med kollegaerne. De griner, de snakker, men én ting er dog ikke som før. Tine er i stedet gået alene tilbage til kontorstolen, for invitationen til gåturen udeblev. Sådan har det været, siden hun blev leder for sine medarbejdere i afdelingen på arbejdet.
8 ud af 10 ledere føler sig ensomme på arbejdet. Det viser en nyere nordisk undersøgelse fra 2020, men tallene er ikke nødvendigvis overraskende. Selvom der er mennesker omkring én, kan man let føle sig afskåret fra kollegaerne og stå alene med en lang række udfordringer.
Det mærkede Tine Bagger, der dog først startede med at være medarbejder på en god og social arbejdsplads. Fællesskabet var stort, der var højt til loftet, og stemningen var kreativ og fri.
Udstødt af det sociale fællesskab
Efter 9 måneder fik Tine det overordnede ledelsesansvar i afdelingen. En naturlig udvikling, kalder hun det selv, og spændt og nervøs gik hun ind til opgaven med ansvaret på sine skuldre. Hurtigt mærkede hun dog et skifte i forholdet til kollegaerne.
”På vores daglige gåture efter frokost, blev jeg ikke længere inviteret med. De andre tog deres jakker, og jeg blev så siddende. Der gik det op for mig, at ’nå ja, det er også rigtigt’ – der er måske nogle ting, de har brug for at snakke om, som jeg ikke skal være en del af mere”.
”Jeg begyndte at tænke, at jeg skal finde nogle andre nu, som jeg skal snakke med, om hvad jeg tumler med. Men det gør man ikke bare fra den ene dag til den anden, og det tager noget tid. Så der er en periode, hvor jeg bliver udstødt af det sociale fællesskab, kan man godt sige. Jeg følte mig lidt alene, afvist og uønsket nogle gange,” siger Tine Bagger.
“Hvor er mine allierede nu henne?”
Netop det sceneskift til at blive leder beskriver ledelsesrådgiver og bestyrelsesprofessionel Mie Krog som en hjørnesten i problematikken. Hun har mere end 20 års erfaring som topleder i virksomheder som Lego, Salling Group og Jysk.
”Den første ensomhed rammer, når man ikke længere er en del af den faglige gruppe, som man har været en del af før. Historisk set har man opfattet den bevægelse som meget distancerende, og det kan godt være svært for flere. For hvor er mine venner og mine allierede nu pludselig henne?” siger Mie Krog.
Netop den skildring står tydeligt i erindringen for Tine Bagger, når hun ser tilbage på ledertjansen.
”I mange situationer har jeg ikke vidst, hvad jeg skulle gøre, og jeg havde ikke nogen at snakke med om det. Og jeg skulle i hvert fald ikke sige til nogen, at det her var lidt svært. For så ville de andre bare tænke, at jeg er for følsom eller ikke er klog nok,” siger Tine.
Idealbillede skaber ensomhed
En undersøgelse fra 2020, som det svenske medie chef.se står bag, viser, at 8 ud af 10 ledere føler sig ensomme på arbejdet. Traditionelt har den gode leder været beskrevet som den stærke og handlekraftige frontfigur, der ikke viste sårbarhed, men i de senere år der er sket en mindre udvikling.
Flere ledere vælger at gøre brug af ledelsescoaching, men bag facaden gemmer der sig fortsat et tabu om det at få hjælp og spille med åbne kort, om de udfordringer der ligger på lederens skrivebord. Her taler undersøgelsen sit tydelige sprog.
Ledelsesrådgiver, tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet og forfatter til bogen ’Lederskam’, Elsebeth Hauge har indsigt i emnet, og ifølge hende er der klare svar på, hvorfor så markant et flertal af chefer føler sig ensomme på arbejdet.
Et overnaturligt idealbillede af den stærke leder er blevet formet gennem generationer. Ensomheden er dog et udtryk for en konflikt mellem idealbilledet og så den faktiske virkelighed.
”Der er skabt en ret snæver kasse, som lederen skal passe i. Hvis man ikke rammer den boks, føler man sig forkert og uværdig til ens post. Jeg oplever hos ledere, at det handler om følelsen af utilstrækkelighed. Det image, man gerne vil vise, passer ikke sammen med det, der sker indeni én,” siger Elsebeth Hauge.
Som leder har man selv magten til at gøre noget ved problemerne, fastslår Elsebeth Hauge. Men her kan man være fanget i et dilemma om at vise åbenhed – noget som tidligere topchef Mie Krog erklærer sig enig i.
”Spørgsmålet rejser sig, om jeg egentlig kan være åben og ærlig overfor min chef – for hvordan kommer vedkommende til at fortolke det her? Man står altså lidt i en boble med medarbejdere under sig, som man ikke kan være helt fortrolige med, og det samme med sideordnede kollegaer og en chef over dig,” forklarer Mie Krog.
Magten i at skulle ansætte
Tine lå på bunden og forsøgte at kæmpe sig op for at få luft i et ocean af 200 jobansøgninger, der tårnede sig op som en lavine foran hende. Det er bunken af ansøgninger til den første jobstilling, hun som chef skal besætte. Selvom hun kunne få hjælp, tør hun ikke råbe op. I stedet klarer hun hele processen på egen hånd.
”Det var en ting, hvor jeg ikke turde eller ville spørge om hjælp. Jeg tænkte, at det nok var mig, der var skør, og det ville vise svaghed, hvis jeg ikke selv kunne læse mine ansøgninger. Det er et godt eksempel, hvor jeg tænkte, ’det er sgu da egentlig svært det her’, og hvor jeg ikke rigtigt fik nogen hjælp,” forklarer hun.
Ærlighed frem for alt
Hun havde været leder hos White Away i mere end et år, da en mulighed opstod, som fik mere betydning, end hun nogensinde havde forestillet sig.
På et ledelsesforløb blev det klart for hende, at udfordringerne og tankerne, der havde fyldt så meget, er helt normale at have som leder. Sammen med andre ledere blev tabuet brudt, og det var et forløsende øjeblik.
”Det gik op for mig, at hvor var det egentlig dumt, at jeg ikke sagde det til nogen. At jeg ikke selv spurgte, om jeg kunne få en snak med en. Indtil da var det meget mig selv, som skulle tage initiativet, og det fik jeg slet ikke gjort alle de gange, hvor jeg havde brug for det,” siger Tine.
Netop den ærlighed fra lederne selv er nøglen til et godt og sundt arbejdsmiljø.
”Vi skal turde at erkende, at man simpelthen har brug for at snakke med nogle, der er klogere end mig, eller har det prøvet det før. Den erkendelse, at man ikke skal kunne klare alting selv, er enorm vigtig,” siger tidligere topchef Mie Krog, og det bakkes op af ledelsesrådgiver Elsebeth Hauge.
”Man skal være ærlig og sige, hvad der egentlig er på spil. Det vil ikke fjerne magten hos lederne, men det vil give en helt anden autentisk ledelse, hvor man har lyst til at være og når sine mål. En ledelse hvor man rent faktisk træffer de bedste valg og ikke bare vælger ud fra at beskytte sig selv, sin løn og sin rolle i hierarkiet. For det er de ting, der skaber ensomheden,” slår Elsebeth Hauge fast.
Fortryder intet
Tilbage i stolen på Tine Baggers nye arbejde i Skanderborg, ser hun udelukkende tilbage på lederrollen med positive briller. Beslutningen om at blive leder for de tidligere kollegaer var hård, men det er ikke et valg, hun fortryder.
”Det var en kæmpe gave. Selvom det kan være svært og udfordrende, så synes jeg også bare, at man lærer utroligt meget af det. Jeg er blevet mange erfaringer rigere, og jeg kan virkelig godt lide at være leder. Der er noget motiverende og tilfredsstillende ved at hjælpe andre og skabe en holdånd,” siger hun.
”Men jeg kunne være blevet en bedre leder på kortere tid, hvis jeg havde fået noget mere hjælp i starten. Jeg lærte det på den hårde måde, kan man sige”.
Comments