Dansk Metal vil mindske antallet af pladser på gymnasierne for at skubbe flere unge over på en erhvervsuddannelse. Forslaget modtager dog kritik fra Danske Gymnasiers forening.
Af Anders Lang Jensen
Der er for få unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, mener Dansk Metal. De foreslår derfor at begrænse antallet af pladser på landets gymnasier for at skubbe unge over på en erhvervsuddannelse – det får dog kritik fra formanden for Danske Gymnasier.
Dansk Metal arbejder for at flere unge skal læse en erhvervsuddannelse. Blandt deres forslag er at sætte et loft på, hvor mange unge der kan få en studentereksamen på gymnasiet i forsøget på at sikre flere faglærte til fremtidens Danmark.
”Man kan godt sige, at det er at tvinge folk, men vi har jo frit uddannelsesvalg i Danmark. Derfor tror jeg også godt, at man kan nudge de her unge mennesker til at tage en uddannelse i de retninger, hvor der er arbejder bagefter”, forklarer afdelingsformand for Dansk Metal Østjylland Daniel Dallerup.
En begrænsning i optagelsesprocessen på gymnasierne er dog ikke løsningen, mener formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers.
”Vi tror både samfundsmæssigt og trivselsmæssigt, at det er vigtigt, de unge kan vælge deres uddannelse selv”, siger Henrik Nevers, som gerne vil udfordre tankegangen fra Dansk Metal, om at de unge skal direkte over på en erhvervsuddannelse lige efter 9. klasse.
”På eksempelvis elektrikeruddannelsen har halvdelen af de optagede en studentereksamen med, og det er virksomhederne især glade for, fordi de får god arbejdskraft. Ved at have været på gymnasiet har man dygtiggjort sig, og det skal man ikke problematisere, men i stedet bakke op om”, fortsætter Gymnasieformanden.
Daniel Dallerup fra Dansk Metal er ikke nødvendigvis uenig i idéen om, at flere unge kan have en studentereksamen med i bagagen. Det bliver dog et spørgsmål om kroner og øre.
”Det koster jo nogle penge at have folk gående på gymnasierne, hvor man i stedet kunne starte på en erhvervsuddannelse. Det handler om, hvordan bruger vi pengene bedst i vores samfund, og vi har jo også EUX, hvor man både tager en erhvervs- og gymnasialuddannelse, som så tager 4,5 år”, lyder det.
72 procent af de unge søgte i 2022 ind på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, mens tallet for erhvervsuddannelser blot er på 20 procent. Dermed er der endnu et stykke op til Børne– og Undervisningsministeriets målsætning om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.
[infogram id=”373fec61-4512-40cd-aa8e-1975b7291969″ prefix=”T2M” format=”interactive” title=”ÆGTE”]
[infogram id=”373fec61-4512-40cd-aa8e-1975b7291969″ prefix=”BVJ” format=”interactive” title=”ÆGTE”]
Comments